VEDTÆGTER
for
HILLERØD STAVGANGSFORENING.
CVR 37844330
Hillerød Stavgangsforening, der har hjemsted i Hillerød kommune, er stiftet den 13. december 2004.
Foreningens formål er
..at give grundig instruktion i stavgang
..at hjælpe medlemmerne til at få gode motionsvaner gennem regelmæssig deltagelse i
klubbens stavgang.
Medlemskab
Som aktivt medlem kan bestyrelsen optage enhver, der er fyldt 18 år, og som har gennemgået klubbens begynderkursus.
Indmeldelse
Indmeldelse skal ske skriftligt til foreningens sekretær eller kasserer.
Indmeldelsen er gyldig ved kontingentindbetaling.
Kontingentet
Fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Indbetalingstermin og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.
Udmeldelse
Et medlem regnes for udmeldt, hvis kontingent ikke er betalt ved udgangen af forfaldsmåneden.
Ordinær Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle medlemmer, som har betalt kontingent rettidigt.
Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 4 ugers varsel. Samtidigt medsendes dagsorden.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden 2 uger før generalforsamlingen.
En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
Dagsorden
Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst omfatte følgende punkter:
Generalforsamlingens ledelse m.v.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet – jvf. § 15 og § 16.
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal afholdes senest 6 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.
Bestyrelse – udvalg
Bestyrelsen konstituerer sig ved det 1. bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og yderligere 1 medlem og vælges for to år ad gangen af den ordinære generalforsamling.
I lige år afgår op til 2 bestyrelsesmedlemmer. I ulige år afgår op til 3 bestyrelsesmedlemmer, således at hvert bestyrelsesmedlem er på valg hvert andet år. Første gang afgøres ved lodtrækning.
Forretningsorden og tegningsret
Foreningen tegnes af formanden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, heriblandt formanden, er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Der føres mødeprotokol over bestyrelsens forhandlinger og beslutninger.
Kassereren fører regnskabet. Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren kan råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom.
Regnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Bestyrelsen skal inden den 31. januar afgive resultatopgørelse for det foregående år og balance pr. 31. december til revisoren.
Resultatopgørelse og balance forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisors påtegning og underskrift.
Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år i februar måned gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst halvdelen af foreningens medlemmer møder, og mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for ændringen.
Hvis halvdelen af foreningens medlemmer ikke er til stede, men forslaget dog vedtages med mindst 2/3 at de tilstedeværende stemmer, indkalder bestyrelsen til en ny generalforsamling inden 4 uger. Denne er med 2/3 majoritet beslutningsdygtig uanset antallet af de fremmødte.
Foreningens opløsning
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue andet foreningsarbejde af lignende karakter efter generalforsamlingens bestemmelser.
ÆNDRINGER
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling 10.dec.2004, og revideret på generalforsamlingen den 3.marts 2017
Vedtaget på stiftende generalforsamling 10.dec.2004 og revideret på generalforsamlingen den 3. marts 2017.
Vedtaget på generalforsamling 3. marts 2017 og ændret på generalforsamling 2. marts 2018 fra Resultatopgørelse og balance udsendes til foreningens medlemmer sammen med indkaldelsen til ordinær generalforsamling.
Vedtaget på generalforsamlingen 10.3 2023
Paragraf 7:
”Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt, som er udfærdiget på klubbens fuldmagtsblanket. Et medlem kan kun møde med een fuldmagt”.
Forslag: Slettes
”Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden 4 uger før generalforsamlingen”
Forslag:
”Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden 2 uger før generalforsamlingen”
Paragraf 8:
Stk. 7: Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Forslag: Ændres til
Stk. 7: Valg af 1 suppleant til bestyrelsen